DAVID NICHOLAS

 Jesper Møller-Andersen                                         

Forfatter, bachelor i litteraturvidenskab                        

                                                                   Foredragsholder (kunstforståelse og litteratur)

                                                                           Tidl: forlagsdirektør  (Forlaget Brøns)

                                                                            og forlagsredaktør (ErhvervsBladets Jurabøger)

                                                                            lektor og advokat (L)

                                                                            Mail: jesper@jmajma.dk

                               Dagens digt 29/5 2022

                                                    TEGNING AF HARALD GIERSING

                                                    "Casanova og fru F."

                                                                                Jeg tænkte, jeg sku' sige noget klogt om det jeg ve'

                                                                                men det, der her kan siges, kan enhver jo bedre se

                                                                                Kun: Giersing dør i syvogtyve. Så billedet er "frit"

                                                                                - altså brugen af det; selve billedet er mit.

Dagens digt

Hver dag lægger jeg et digt på Facebook som opslag under min  profil Jesper Møller-Andersen.

Dagens digt den 31/5 2022 - 861

"Fræk som en slagterhund"- er det så'n jeg syner

når I ser efter og betragter?

Protest! Fræk nok måske er jeg

men ikke meget af en slagter

Dagens digt den 30/5 2022

Den dårligst klædte af alle generationer

var vi mænd og til en vis grad vore koner

forvaskede og slidte jeans var brug og skik

for dem der ikke gik i det forfærdeligste hønsestrik

Dagens digt den 28/5 er alle syv epigrammer fra de foregående dage med postscriptum "50 år efter"

Dagens digt 27/5 2022 - 857

FRIGØRELSEN

Så står man en blæsende forårsdag

og føler at hjertet bli'r let

- jeg fatter ikke hvor du blev af

og hvorfor jeg dog har grædt

POST SCRIPTUM - 50 ÅR EFTER

Det er ikke digte jeg pludselig fandt

jeg vidste præcis hvor de var

jeg aner ikke til hvem (eller om) de blev sendt

men jeg ved, jeg fik ikke svar

Dagens digt 26/5 2022 - 856

HADET

Da mærker man harmen langsomt gro

og mørkne ens lyse sind

Man så det hele som faldet til ro

men var kun naiv og blind

Dagens digt 25/5 2022 - 855

MINDET

Så soler man sig i det der var

den varme man aldrig får glemt

og nøjes med de nu udtømte svar

og det er forbandet nemt

Dagens digt 24/5 2022 - 854

REFLEKSIONEN

Man tænker - forstår -  og syns igen

man fatter "din" melodi

men der er jo bare det lille men

at ballet - det er forbi

Dagens digt 23/5 2022 - 853

ULYKKEN

En dag er der intet svar

- end ikke et lille nej

- så står man fuldkommen bar

og syns man ha mistet sig

Dagens digt 22/5 2022 - 852

TVIVLEN

Den første gang man må græde

- en gråd der stadig er smuk -

i tvivl om den andens glæde

- man fatter ikke et suk

Dagens digt 21/5 2022 - 851

LYKKEN

Midt i det hele står man

og synes der finder kun ét

hele ens verden jubler

og resten er ligefedt

Dagens digt 20/5 2022 - 850

Jeg fortsætter med lånte ord. Her en måske mindre ånd, men teksten (med melodi) er nok mere kendt. Jeg tror den hænger i manges ører:

"Words!

Words! Words! I am sick of words ...

... Don't talk of love ...

... Don't talk of spring ...

... Don't talk of fall

don't talk at all ...

(Alan Jay Lerner i "My Fair Lady", 1956 - jeg kunne ikke finde det tilsvarende i Shaw's "Pygmalion", 1914)

Dagens digt 19/5 2022 - 849

Så skete det, der måtte, ske

min pen er løbet tør

men der er ingen der vil se

om jeg har brugt det før

det digt jeg sætter på i dag

Men det er stadig et bedrag

som kvæler al mit selvbehag

Så det er derfor jeg erstatter

mig selv i dag med en forfatter

af første rang, I får en sang

af Pusjkins vers om "Don Juan"

Onegin, som han bliver kaldt

et enkelt vers - og det bli'r alt

"... Kom! End min tvivl! Maaske jeg drømmer,

Maaske det Hele er en svag,

En uerfaren Sjæls Bedrag

Som Skæbnen knuser og fordømmer. -

Ske, hvad der maa! Nu har jeg lagt

Min Skæbne helt i dine Hænder,

Min Smertes Offer dig er bragt,

Min Bøn til dig om Værn sig vender.

Husk paa, jeg er alene her.

Ingen forstaar mig. Jeg maa grue.

Snart slukkes vist min Tankes Lue,

Min Undergang jeg for mig ser.

Kom! Væk mit Hjertes Haab til Live

Blot med et Blik! Hvis alt er endt

Saa dræb min Drøm og lad mig blive

Knust af den Skam, jeg har fortjent ..."

Af Tatjanas brev til Onegin (Alexander Pusjkin (1799-1837), 1833) i P. A. Rosenbergs gendigtende oversættelse fra 1930.

Dagens digt 18/5 2022 - 848

Hun vinker fra balkonen

og ser ham køre bort

Hun tæller uger, dage

og skriver - langt og kort

Og hun bli'r ved at skrive

og vente spændt på svar

som kun vil udeblive

Så meningen er klar

Han la'r sig ikke tæmme

- hver har de deres liv -

men hun kan ikke glemme

og skriver stadig: "Skriv!"

Det skriger ud i luften

det meningsløse råb

Så mister hun fornuften

og også sidste håb

Han danser gennem livet

hun sidder ensom dér

Til ham blev alting givet

- hun ejer intet mer'

Parafrase over Pusjkins (1799-1837) "Eugen Onegin" (1833).

Men sådan går det jo ikke hos Pusjkin. Tatjana ender i et ægteskab med en højtstående mand (Fyrst Gremin), som hun ikke elsker. Eugen kryber og beder, og hun elsker ham stadig, men afviser ham.

Pusjkins historie er bedre end min - no wonder.

Dagens digt 17/5 2022 - 847

En historie fra det virkelige liv, eller det, der ligner.

I den hede eftermiddagssol starter en lille bil - en Fiat 500 - i Brenzone og kører nordpå langs søen. Omkring Porto drejer den til højre ad Via del Sole, der snor sig op mod Punta Veleno i Monte Baldo bjergene.

Ved rattet sidder en kvinde af ubestemmelig alder. Hun kan være 50, hun kan være 60 - men hun er 80.

Hun kan ikke forklare - men bliver heller ikke bedt om det - hvorfor hun udsætter sig for den ubarmhjertige sol på den støvede vej, der nu har skiftet navn til Via Prada.

Ved Punta Veleno standser hun, stiger ud og går om på den anden side af bilen - den der vender mod søen.

Hun ser ud over søen, lukker øjnene og fremkalder for sit indre blik billedet af sig selv og sin familie. Hustru, mor og husmor har hun været - og boet ved Gardasøen - hele sit liv.

Nu må det slutte tænker hun. Sætter sig ind i bilen og kører videre op i Monte Baldo bjergene.

Man ser hende aldrig mere, hører intet og ingen ved, hvad der er blevet af hende.

På Asylet i Verona får Paolo Marco - hendes mand - besked om hendes forsvinden. Han forstår ikke, hvad de siger, men beder dem hilse.

Børnene tænder lys for hendes sjæls frelse på jomfru Maria altrene i kirkerne, hvor de bor.

Efter et par dage fjerner en kirketjener resterne af lysene.

Og således forsvinder de sidste spor af Anna Maria Magdalena Marco.

Gud være hendes arme sjæl nådig, hvad enten den stadig befinder sig på jorden eller er draget hinsides.

Amen kunne vi fristes til at sige - men det ved vi jo ikke.

Marts 2020

55

Hvis man vil skrive, er der ét man ikke må

det er at tage hensyn til, hvad læsere vil mene

At man mener, hvad man skriver, må de ku’ stole på

56

Så spurgte féen mig, hvad ønsker du have

man tænker straks på penge men man ved

at rigdom i sig selv er ingen gave

Sundhed tænker mange - men de må da kende

fortællingen om ham, der ikke kunne dø

Ønsker de et liv på jorden… uden ende?

Bekymringsfrit at leve vil de fleste kalde

et ønske som umuligt kan gå galt

Hvad vil de? bare rende rundt og lalle?

Det er som vi ikke fatter eller ænser

at alt i livet kvæles i sig selv

hvis det bli’r tildelt os og ikke kender grænser.

57

Den gyldne middelvej - det ved vi fra antikken -

er vejen vi skal gå. Desværre ligner den

en grå grå mellemting - omtrent på prikken.

58

Som af et rovdyr, en tsunami bli’r vi ramt af minder

De fejer alting væk og æder vores dag

Men det er vejen frem vi søger? Og vi finder?

59

Der var en ged, der var lænket til et hus; den brægede så sært, som om den vidste

Næste morgen var den væk, og et par dage efter ku’ man købe den hos slagteren i bidder

Vi spiste ellers kød, men ikke her - vi ved, vi så den levende som nogle af de sidste.

60

Det hober sig og roder og pluds’lig kan man ikke mere

man vender ryggen til og la’r det hele ligge

Er jeg den eneste - jeg spørger - eller er vi flere?

61

Livet stiller hele tiden krav men med lidt held

kan vi få tid hvor vi kan gøre hvad vi lyster

Og så? så stiller vi med krav - alt det vi kræver af os selv.

62

”Citroën igen”

Når man køber en brugt bil, har den sine særheder, man kan lave en liste

og vælge at hade dem eller elske dem, som det nu passer en

- man får mest ud af det sidste.

Man kan også sige, nu prøver vi noget nyt

at folde mundvigene opad i stedet for ned

et voila - så elsker man sin gamle dyt.

63

I anledning af kvindernes kampdag

- Husk det er kvindernes kampdag - slå et slag!

- Hvo’n er det lige at man slår et slag for kvinden?

- Man vender bøtten, så der ikke altid står en kvinde BAG.

”Fri os for dit sexistiske bras!” jeg hører klokker kime

ok, så ”bagved” - men nu skulle det jo rime.

64

Krokus og Viol, ja, selv et enkelt blad af bøg

Så er det forår? Tag min hånd, vi skal i skoven

og dog … det er vel først, når vi har hørt den første Gøg?

Nej, forårsfugle der er Vibe, Stær og Lærke

Gøgen hører sommerskumring til

Så det er nu, gå ud, for der er forårsluft at mærke.

65

Efterklang af kvindernes kampdag.

Åh ve og ak, man føjer sig -  i tryghed og det faste

man underkaster sig, hvad enten kvinde eller mand

men det man indimellem skal er: ”overkaste”. 

66

Murphy’s lov: hvis noget kan gå galt, så går det galt

og min: hvis man kan misforstås, så bli’r man misforstået

Det første det er slemt - det andet er fatalt.

67

E-post åbner vi ikke, det skal myndighederne vide

det blev indført, ja, men jeg blev ikke spurgt

en gang om måneden - måske - men ikke så’n i utid og i tide.

68

Nu springer alting ud, nu blomstrer Mirabel

Aprilsvejr, sol og blæst og byger

Kom forår. Far vinter, far vel.

Med skyldig tak til Thomas Kingo (1634-1703) ”Far, Verden, far vel”, 1681

69 (Corona 2)

Når Dong skriver, at det bliver lettere, bliver det sværere

og når vi får at vide, at der ikke er grund til bekymring, er der det

og når statsministeren siger, at vi ikke skal hamstre, kan folk ikke lade være

---

og der står de så i kø blandt raske smittebærere

70 (Corona 3)

Når man gi’r ordrer (eller gode råd) la’r man forstå

at der bli’r taget hånd om sagen - vi skal ikke spekulere

Men man kan ikke ta’ sig andres ansvar på.

71 (Corona 4)

Der er så mange ting, hvorfra vi ville flygte

men ikke magter - mest måske fordi vi ikke rigtig ved

og: man har jo altid lov at nøjes med at frygte.

72 (Corona 5)

Helt konkret er levebrød på spil, og det skal vi bekæmpe

men på den store skala handler det om vækst

Den gælder det - desværre - om at dæmpe.

73

”Where have alle the flowers gone”- jeg mener årene der svandt

”long time passing” - ét for ét forsvandt de bag mig

Jeg ser tilbage - glimt for glimt - og tror at det er sandt.

Men det jeg ser, er ikke det der skete

kun som jeg ser det - som det passer ind

i det liv, jeg bilder mig - og andre - ind jeg ledte

74

Der går en mand med sin hund i snor, en mand med en hund i snøre

De trækker i hver sin ende, endskønt de skal samme vej

Manden må følge sin hund, han har ikke andet at gøre.

Han taler til hunden, men den ser ikke ud til at høre

Den slæber afsted med en mand, der er langsom og sej

Der går en hund med sin ejer i snor, en hund med en mand i snøre.

75 (Corona 6)

”I stedet for at ødelægge livet for så mange

så ofrer vi de få som snart alligevel skal dø”

- konkret: på overfyldte hospitalers gange.

Det er en rimelig balance, som er nem nok at forstå

hvis ikke man har alderen og sygdom så man

netop hører til de ovennævnte få.

77

Jeg er ikke hjemme, for jeg læser og det flytter

mig fra øjeblikket og min telefon, der ringer

- jeg ta'r den åndsfraværende, men ikke om jeg lytter.

Jeg skal til fest og bal og konverserer i et sprog

som måske virker gammeldags, men netop er perfekt

- det er i det, du finder mig! (og i kapitel 20 i min bog).

Note: Kapitel 20 i Anna Karenina, er lige forud for og handler

om det bal, hvor det kommer til at stå klart, at der er en

erotisk forbindelse mellem Anna og Vronskij.

1876, Leo Tolstoj (1828-1910)

78

Man går og nusser eller tuller - det gør vel alle

læser noget, flytter andet

drikker en kop kaffe, som det nu kan falde.

Det er godt for kroppen, godt for ånden

sån lisså stille gå og stresse af

Nu for tiden får jeg en masse tulleri fra hånden.

79

Tillokkelsen lå ikke just i det hun skulle skjule

ej heller i nødvendigheden af at skjule det

men legen, det at skjule, lokkede - en smule 1)

---

Er der en tvivl, en angst, et "bange for at ville"

et valg, hvor alting står på spil?

eller er det kun, at man kan li' at spille?

Jeg mener: er det spændingen i spillet, det at balancere

på en knivsæg - det at danse mellem to -

der pirrer en, så hjertet banker mere?

Eller: er det det, at ingen indtil nu har stillet en tilfreds?

en tilfredsstillelse, som ikke la'r sig gøre

for grønnere end ens er altid andres græs

Eller rettere - måske - man søger samklang uden held

fordi man mener, den skal komme udefra

skønt evnen til den jo skal komme fra en selv

Og dybest set: er det en bæven i ens hjerte

eller er det blot en sitren i ens længselsfulde skød?

... og hvor går grænsen? for et grænsespørgsmål er det!

1) Anna Karenina,(1876) Del 3, kapitel 17.

Leo Tolstoj (1828-1910)

80

Kommentar 1 til det foregående digt (79)

Hvad der er rigtigt, tør vel ingen rigtig sige

i al beskedenhed må man så holde for:

enhver er herre i sit eget himmerige

Blot dette ene - ikke at forglemme

at himmelen i hvert fald mindst består af to

- hvad godt er, kan man derfor ikke selv bestemme.

81

Kommentar 2 til det førforegående digt (79)

Når vi kommer til noget, hvorfor vi kan klandres

som utroskab og andre slyngelstreger

så drejer det sig altid om de andres

Alt det vi selv har gjort, det kan vi dårligt mindes

og utroskab og utroskab, det kan vel diskuteres

men ja, rent teoretisk ved vi, at det findes

Vi synes lissom alting kan forklares

og biologisk set, så kan det vel

men der er ingen, højst en selv, der narres

82

Nu dufter Mirabel i forårsnattens regn

Jeg slår mit vindu' op og trækker vejret

Forår var det...i et hjørne...af et hegn.

Frit efter I.P. Jacobsen

83

Hvad glæde har man af at være fræk hvis ingen ser det

at provokere uden publikum er ingenting

og det er ikke nok de ser, nej der skal meget mer’ til

De skal rystes og fornærmes - blive vrede

selv skal man dirre lidt af angst for hvad der sker

først når man ”konfronteres med” er man til stede.

Vel gemmer man det frække i sin hule

men det skal være så’n at det kan findes der

i hvert fald skal de vide der er noget man vil skjule.

Man stiller til forhør og nægter pure

og luften hænger tung af mistro og af løgn

og man har fryden ved at mærke at man turde.

84

Kunst lever ved at men'sker reagerer
med vrede eller glæde - det kommer ud på ét
Så vi må meget gerne la’ os provokere

Men det at kunst skal provokere

gør ikke provokationer generelt til kunst

hertil kræves - udefinerbart - noget mere

Og det at man bl’r vred er lisså godt som man bli’r glad

betyder ikke vrede kan erstatte glæde

så lidt som kærlighed erstattes kan af had.

(Det er en anden sag, at kærlighed … forsmået …

kan skabe fjendskab grænsende til had

- fornærmet bli’r man jo, når man bli’r misforstået).

85

Når nogen taler med hinanden uafbrudt

og man får lov at sidde lisså stille for sig selv

så bli’r man mut

Når nogen siger det, man tror og satser på, er slut

og man bli’r sluppet fri som fuglen til at flyve

bli’r man mut

Når nogen overhælder en med ord - og spilder deres krudt

for man er overho’det hverken enig eller int’reseret

bli’r man mut

Når nogen har fornærmet en og si’r, de har fortrudt

og ellers griner lisså fjoget, som de plejer

bli’r man mut

Når skattevæsnet kræver en til regnskab for de regler, man har brudt

og truer en med bøde, fængsel og betaling

bli’r man mut

Når nogen, man er sammen med, begraver sig i sprut

og kævler løs og ikke fatter, hvad man siger

bli’r man mut

Og når nogen siger: ”Er du sur, min søde glut?”

og man altså virk’lig er det

bli’r man mut

Når man har arrangeret noget helt fantastisk og fuldstændig ”comme il fut”

og ingen bli’r begejstret eller siger noget

bli’r man mut

Og hvis man spiller hornmusik af bedste slags og gi’r den fulde trut

og ser at nogen holder sig for ørene

så bli’r man mut

Hvis man har skrevet hundred sider og ens laptop går kaput

og man har ikke gemt på det eksterne lager

bli’r man mut

Og hvis man prøver på at sove mens ens nabo spiller march, fanfare og salut

og han ikke hører, at man banker hårdt på væggen

bliver man mut

Og hvis man gerne vil på WC og kan ikke slå en prut

og olien fra Amerika er tømt til sidste dråbe

bli’r man mut.

Og hvis dette digt nu ender i det rene hutlihut

og man er smadder seriøs og forbeholden

bli’r man osse smadder mut.

85

Konkurrence har været kodeordet siden …ja lige fra antikken

man skal være med i første række for overhovedet at være med

bagud af dansen går man ellers - mens de kører med musikken

Måske i middelalderen måske

var der en pause hvor de fleste levede fra hånden og i munden

Med renæssancen var det færdig slut med det

Med Romtraktaten blev det evangelium at kappes

”Vejen og sandheden…”  blev de frie kræfters spil

Farvel til gyldne tider hvor der siddes ned og slappes

Vi kører stadig på den samme melodi

mer’ eller mindre non stop i et liv i stræben

Hold op! Stå af! For din og jordens skyld. Hold fri!’

86

Os har ordet agon reddet som en mare

det græske ord betyder kappestrid og stræben

de kvaler, vi har lidt ved det, er svare

Vi har det altså fra kulturens græske fædre

og olympiaden lyder jo uskyldig nok

men tanken om at hævde sig, og alt kan blive bedre

er baggrund for den europæiske kultur

basalt, en utilfredshed med det eksisterende

det skal altid laves om, selvom det allerede dur

Alting skal øges, alt skal vi forandre

i stedet for at lande i os selv og tage den med ro

og derfor vil vi også altid ændre andre

Hvad har vi så i grunden ud af møjen?

på verdensplan har vores tankegang en førsteplads

men lykken følger ikke altid - eller følger aldrig - førertrøjen.

Note: ” Europa … ændrer kulturen sig ustandseligt drevet af en indre dynamik. Agon-ideen har gjort europæerne rastløse, energiske, himmelstræbende; det er dem umuligt at slå sig til ro i et resultat eller lade sig nøje med det opnåede; de må ekspandere, brede sig videre ud, både åndeligt og geografisk.”

Johannes Sløk (1916-2001), ”Den europæiske sjæl”, 1994, s. 32

87

Det ultimative krav om præstation

er samleje og orgasme

her skal det ubetinget ende i en eksplosion

...selvom venlige ord forsøger at forhindre

at nederlaget bliver alt for tungt

når eksplosionen udebliver - eller den med tiden bliver mindre.

88

Vi spiller for at vinde - indrøm nu bare

det vrøvl med: vigtigst er at være med

det holder ingen steder, ingen la’r sig narre

Det handler om at være bedre eller bedst

i hvert fald bedre, end man var det dagen før

og når man vinder, er det sejrsrus og fest

Men … man bli’r ældre - i de sene år

forsøger man at være mindre ringe

og holde standard - næsten som i går

Så’n triller vi så lisså stille ud af livet

en efter en forsvinder ting vi kan

og sejrene? - de ligger i arkivet.

89

Vi kendte ikke livet før vi prøvede

nu her til slut har vi erfaret hvad det er

men selve livet er altså for de mindre øvede.

90 HVIS DE SPØRGER

I  Børnebørnenes spørgsmål og mit foreløbige svar

- Morfar kan du ikke give os et råd

   hvad skal vi særligt tænke på i livet?

   Hvad for eksempel var din røde tråd?

- Den er svær,

  men hør nu her, og det er ærligt talt

  jo mindre at man tænker på sig selv

  des bedre har man det - sån helt basalt

II Mine refleksioner

Den er jo godt nok noget speget

fordi de spørger til den røde tråd

den er: at jeg har tænkt mest på mit eget

III Mit spørgsmål til læseren

- Nu spø’r jeg læseren, hvad De vil sige?

  specielt hvis man har været lunken selv

  Har De en kode til et jordisk himmerige?

IV Læserens svar og mit yderligere spørgsmål

- Ӯrlig, hensynsfuld, oprigtig, uden tanke for sig selv

   aldrig fornærmet, ikke let til fals og ikke selvhøjtidelig.”

-  Det lyder meget rigtigt og er meget godt. Alligevel

    må jeg jo spørge: er De sikker på De fik det hele med?

    En liste har vel altid sine mangler

     - selvom man gør den både lang og bred?

V Mine refleksioner

De fejl som man har gjort, kan man notere ned

og dermed gøre regnskab med sig selv

Men lave regler for den fremtid, hvorom man intet ved?

Og lister har de ikke en tendens til hykleri?

Ens hjemmegjorte lille katekismus

”Jeg overholder den - så er jeg ansvarsfri!”

Desuden var den tid vi kommer fra

en verden præget af de absolutte -ismer

så vi har indædt mistro til de faste svar.

Hvad der er ondt og godt i den konkrete situation

må hver især ta’ stilling til og ansvar for

det kan man ikke hænge op på nogen regler

                                              - eller nogen religion

VI Mit endelige svar til børnebørnene

- Vel altså: på den vej, ad hvilken I skal vandre

  der ved I faktisk selv hvad rigtigt er og skidt

  og så som sagt,

             tænk mindre på jer selv og mer’ på andre

Note: 1) Når det nu er til børnebørnene, er udtrykket ”absolutte -ismer” måske ikke så godt, og det bliver næppe bedre af, at jeg sætter navne på: kommunisme, fascisme, nazisme, falangisme og Maoisme. Men det er jo navnene.

2) Med skyldig reverens til Leo Tolstoj (1828-1910) f.s.a. ”ved I faktisk selv hvad rigtigt er og skidt”, og Thomas Mann (1875-1955) og Albert Camus (1913-1960) f.s.a. ” må hver især ta’ stilling til og ansvar for”.

91

Marts synger på sit sidste vers. Så er der fem

måneder til, at vi kan røre ved hinanden

Hvordan i himlens navn skal vi dog komme gennem dem?

---

Åh skån os dog for det selvoptagne pladder

”socialt behov” og kys og kram. Hold op

Og vi vil heller ikke høre mer’ om påskemadder.

Det ta’r sin tid og gør det noget, måske

Vær nu voksen! se det i en sammenhæng

og hold for andres - og din egen - skyld en fredfyldt påske.

ABOUT ME

Lectus suscipit sit maecenas rutrum sed nunc nonummy luctuse ornare parturient venenatis rhoncus volutpat potenti interdum varius ex aut egestas massa rutrum augue sollicitudin Sed enim nunc cras quis aenean vivamus.

SPEAKING TOPICS

Lectus suscipit sit maecenas rutrum sed nunc nonummy luctuse ornare parturient venenatis.